Klubbens historie

Klubbens historie

MC KAFFEPUNCH 1993

25-års jubilæum i 2018

Klubben har i 2018 25-års jubilæum. Det var Michael Andresen, der var idemanden til klubben og som i starten, sammen med nogle få andre, kørte aften- og dagsture samt til mc-løb i Holland.

Men man ville gerne være mere synlige, og den 16.08.96 indkaldtes der til en stiftende generalforsamling, hvor Michael Andresen blev valgt som klubbens første formand.

 

Til den øvrige bestyrelse blev valgt:

Jan Larsen, Henning Graversen, Kristian Sørensen og H.C. Johansen (Kedde)

 

Du kan læse mere om opstartstiden i MC Kaffepunch andetsteds her på jubilæumssiden, og i klubblad nr. 3 - 2003. Indlægget blev dengang skrevet af Kedde (H.C.) som et 10 års jubilæums indlæg.

 

Her lidt historie om opstartstiden af klubbladet og hjemmesiden frem til 2006. Som det ses andetsteds her på jubilæumssiden, har klubbladet haft lidt forskellige layouts i starten.

De første klubblade blev i starten lavet af klubbens første formand Michael Andresen. Da klubbladet i en periode havde ligget stille, og vi i mellemtiden var nogle nye som var blevet valgt ind i bestyrelsen, blev bl.a. undertegnede i starten af 2000 spurgt, om jeg ville overtage videreførelsen af klubbladet. Det ville jeg da gerne prøve, så det blev gjort frem til starten af 2006, hvor der efterhånden var

kommet en stor tilgang til klubben. Jeg havde muligheden for at trykke bladet i s/h udgave uden omkostninger for klubben.

Men vi var nu efterhånden oppe på omkring 170 medlemmer, så arbejdet med at lave de 5-6 udgaver om året blev for stor. Først at finde indhold, skrive bladet, trykke og samle det, slikke frimærker

(gav tør hals) og lave og holde styr på adresse labels m.m. for til sidst at få det hele postet, blev simpelthen for stor. Så vi i bestyrelsen blev enige om at sende bladet til et trykkeri, men stadig selv stå for pakningen og forsendelsen. Da jeg stoppede som klubblad redaktør ved udgangen af 2006, kom bladet i farve. Og de sidste årringe inden det blev nedlagt, da blev bladet sendt direkte fra trykkeriet og ud til medlemmerne.

 

Men hvis vi igen går lidt tilbage i klubhistorien, så skulle vi jo også have en hjemmeside, så webredaktør titlen kom også til i 2001. Carsten Berg, der via sit arbejde var inde i IT verdenen, hjalp til med opstartsdelen af hjemmesiden i 2001, ved at skaffe en web adr. der kunne bruges. Hvilken software skulle der til m.m.

Så var det jo bare, for en selv, at gå igang med at få vores web adr. www.mc.kaffepunch.subnet.dk som den hed dengang til at virke. Og nej det var ikke som i dag, hvor man kan hente en færdig hjemmeside ned og tilføje noget tekst og fotos og så kører det.

 

l starten kunne man få klubbladet sendt til sin E-mail i farver. hvis man da havde sådan en. Nogle ville gerne vide, hvor meget plads, det så optog på deres harddisk (og husk det er snart 18 år siden). Men langt de fleste ville hellere have bladet tilsendt med posten, så de selv kunne bladre.

Lige i opstarten havde jeg kun et 33K modem som forbindelse til nettet. Mange vil nok kunne huske sådan et (a her er det nok de ældre medlemmer jeg tænker på) skulle man på nettet foregik det med høje bib og hvislelyde fra det stakkels modem. Når indholdet til hjemmesiden var klar og hvis den var med fotos, skulle man huske, de skulle med som lav opløste filer, for at man ikke skulle vente i evigheder på, at få et foto frem når man var inde på vores hjemmeside. Ved sengetid blev siden så uploadet til nettet og om morgenen krydsede man fingre for, at skidtet var færdigt og at modemmet ikke var gået ned om natten, så man skulle starte helt forfra. l 2003 fik jeg så oprettet vores nuværende www.mc-kaffepunch.dk adr. hos et net firma.

Det var så ikke gratis længere, men derimod nu 100% stabil. Og 33K var for længst sendt på pension.

 

Her på jubilæumssiden har jeg samlet lidt avisartikler fra klubopstarten, nogle af de gamle klubblade,

samt fotos m.m. og en "fotofilm" jeg lavede fra klubbens herlige 20 års jubilæumstur til Borbjerg Mølle Kro.

Så klik og zoom ind på pdf’er og fotos, og se at der allerede dengang, som i dag, var gang i klubben.

 

Mange mc hilsner fra Henry - tidligere blad/web redaktør i MC Kaffepunch.

 

Copyright © All Rights Reserved