2022 blev året efter Corona med fuldt program på aktiviteterne
Nu hvor vi nærmere os september har alle forhåbentligt været på nogle gode ture på 2 hjul.
Fra klubbens side har der været arrangeret forskellige ture startende med turen syd for grænsen til Schlei og bededagsturen.
Herefter var der turen i Kr.Himmelfartsdagene til Zingst og i starten af august en heldagstur i det jyske.
33 medlemmer havde tilmeldt sig til årets første aktivitet i klubben - et foredrag.
Medlemmerne hørte om Agnes tur rundt i Australien der omfattede arbejde med køer, australsk gædtfrihed og en helt anderledes oplevelse af Australien.
Foredraget varede ca. 1 1/2 time afbrudt af en kaffepause.
Vi fik alle en god oplevelse og gik beriget hjem igen.
En rigtig god aktivitet - tak til Dorte for hendes engagement.
Årets generalforsamling afholdtets på kulturhus Bispen i Haderslev fredag, d. 29. oktober.Formanden aflagde beretning, som kan læses under "Klubinfo - Dokumenter".
3 bestyrelsesmedlemmer var på valg, dog ønskede ingen genvalg, så der skulle findes 3 nye. Valgt blev Steen Dracmann, Dorte Refstrup Pihlkjer og Bent Østergaard.
Da Bent også var på valg til suppleantposten, skulle der findes en ny suppleant. Dette blev Jørgen Strunge Nielsen.
Revisor og revisorsuppleant blev genvalgt, Niels E. Pedersen og Bodil Pickardt.
Der var indkommet 1 forslag til generalforsamlingen om at flytte fredagskøreaften til en anden hverdag og det blev vedtaget at flytte til torsdag i lige uger. I ulige uger bibeholdes onsdag som køreaften.
Under eventuelt var der lidt diskussion om hvilke arrangementer klubkassen skulle spæde til. Denne diskussion fortsættes i den nyvalgte bestyrelse. Endvidere blev det drøftet hvorledes vi kunne tiltrække nye medlemmer, også denne problemstilling vil blive drøftet i den nye bestyrelse.
Efter afslutningen af var der kaffe med tilbør.
Dejlig tur til Løgumkloster, anført af Preben Hauberg Sørensen og afsluttet med en forfriskning på Kulkajen strandbar i Haderslev.
7 medlemmer på tur til Harzen i Kr. Himmelfartsferien
Jørn Sørensen der for sidste gang i år arrangerer rejser til Rumænien, Transylvanien, Bulgarien, Moldovien m.fl. har fået et afbud da en af de tilmeldte er væltet og brækket benet.
Min hustru og jeg var med på tur sidste år, og skal med igen i år, dog ikke denne tur, Jørn arrangerer fire ture i år (som de sidste).
Som sagt, hvis du vil opleve noget helt specielt på din motorcykel, så læs vedhæftede turbeskrivelse og kontakt Jørn - jeg kan også få Jørn til at kontakte dig.
Venlig hilsen
Niels
Tel. 2969 7749
Mail: netp@outlook.dk
18 forårsskinnende motorcykler lagde i lørdags ud med kurs mod Tønder i strålende solskin. Målet blev nået efter lidt over en times kørsel ad små og svingede veje.
25 personer fra klubben havde tilmeldt sig bowling dysten med efterfølgende spisning.
De der kun havde tilmeldt sig selve spisning, var heppekor under dysten.
På banerne blev kuglerne enten kastet eller smidt i en meget prof stil på alle vores baner.
Selv renden i begge sider af banen blev taget i brug, når bowlingkuglen skulle den direkte vej mod keglerne, dog uden at ramme dem.
Efter en fornøjelig times bowling, var tiden kommet til den store point sammentælling.
Efter flere fintællinger var vinderen fundet og det blev igen Arne( ligesom sidste år) der vandt den fine pokal i næsten rent sølv, men meget tæt efterfulgt af Ruth – Stort tillykke!
Under spisningen gik snakken lystigt om løst og fast, og nå ja selvfølgelig også lidt om mc’er og div. ture.
Mc- og bowling hilsen
Henry
Vores klub holdt den 29. sept. 2018 25-års jubilæum. Vi mødtes over middag ved vores sædvanlige træffested ved OK tanken ved Erlev Bjerge. Der var mødt mange op med deres mc’er for at deltage i jubilæumsturen, som skulle foregå i området omkring Haderslev og med Lars Pihlkjer som turguide.
Turen gik først ned gennem Haderslev by og rundt om Gravene. Selvom Haderslev er en død by efter kl. 12 en lørdag middag, var der dog stadig nogle folk tilbage, som så med store øjne efter flokken af motorcykler. Efter byturen kørte vi ud på de små veje. Det blev en fin tur, hvor vi også fik kørt på veje, vi måske ikke lige selv ville kunne finde ind på.
Men efter ca. 1,5 timers kørsel måtte vi finde Sejlklubben ved Haderslev havn, hvor jubilæumskaffen og lagkagen m.m. ventede på os.
Efter et par timers hyggelig kaffesnak gik turen hjemad for de, som havde meldt sig til den store jubilæumsfest om aftenen samme sted. Desværre var der ikke lige så stor fremmøde til jubilæumsfesten
om aftenen som der var til mc-turen. Men en små 30 personer blev det da til. Og de der kom, fik bare alle tiders fest og ikke at forglemme en rigtig flot buffet, der også indeholdt masser af mandefoder (kød) efterfulgt af et stort dessertbord. At der i prisen på sølle 250 kr. for medlemmer også var inkluderet fri drikkelse af alle slags hele aftenen, gjorde jo ikke festen mindre sjov.
Alle fik også udleveret en jubilæumsgave i form af en flot t-shirt med vores klublogo. En klubhæder blev der
også uddelt. Henning Graversen, en af klubbens første bestyrelses medlem og kasserer, han var festens længst værende medlem, og fik derfor en jubilæumsgave i form af et par jethjelme til ham og konen.
Men ingen fest uden at der er nogen som skal stå for arrangementet. Så stor tak til den ”gamle” bestyrelse og turguiden for at få stablet en flot 25 års jubilæumsfest/tur på benene.
Klubhilsen fra Henry
Se flere billede i billedarkiv
Samtidig en lille introduktion til denne side.
Det er meningen at den skal indeholde lidt info om kommende arrangementer samt også et lille referat fra afholdte arrangementer (se nedenstående artikler). Nye artikler bliver så adderet øverst på siden, så det bliver som en slags digital klubblad.
Nå - det var lidt om ideen for denne side, men lad os nu få fyret noget krudt af!
Godt nytår med forhåbentlig mange kilometre i klubregi. Mvh Webmaster
18 cykler mødte op på Erlev Bjerge denne fredag morgen for sammen at drage på tur i det midtjyske, altsammen under ledelse af Lars Pihlkjer.
Første stop var efter ca. halvanden time. Derefter gik det videre for at se om vi kunne finde den "Genfundne bro". Dette lykkedes og efter at den var studeret indgående fortsatte turen mod Alrø i Horsens Fjord.
Øen er forbundet med fastlandet via en dæmning, så det var muligt at komme tørskoet derover.
På "Café Alrø" blev vi bænket til en gang tarteletter (nok ikke lige den størrelse man ville servere hjemme) og den kunstfærdige udsmykning kunne beundres. Vi herrer gav også et tilskud til Puch'ens videre færd. Nok ikke noget man ville gøre i egen tank.
Men gå ind i billedarkivet og se alle billederne fra turen.
Hjemturen foregik over Munkebjerg ved Vejle.
Atter en vellykket tur med klubben :-)
18 motorcykler, 25 mc’ister tog imod tilbuddet om årets bededagstur.
Lars Pihlkjer havde igen i år, lagt planen for en varieret tur, der gik til Silkeborg og over Horsens hjem.
Der var små snoede veje, kombineret med amts-veje, vellykket som sidste års tur.
Jeg vil ikke lægge skjul på at besøget hos Vagn Jensen, i Horsens, var dagens absolutte højdepunkt, for mig. Ikke kun på grund af kaffe og kage, men også synet af en enestående samling af Engelske motorcykler.
Uden at kommentere mere på forretningen, ved restaurering af disse sjældne eksemplarer, gjort af en sand ekspert på området, snakker vi om mindre formuer.
Tekst sakset fra Facebook
Copyright © All Rights Reserved